Arkenas nyhedsblog

Marts

15.04.11 WebTV er ved at finde sin form

Hvordan bruger de danske dagblade WebTV-mediet? Producerer de selv indholdet, og hvad handler indslagene om?

Rune Michelsen og Signe Rosendal Rasmussen fra Center for Journalistik på Syddansk Universitet satte sig for at undersøge sagen, og det er der nu kommet en rapport ud af.

Rapporten behandler dagbladenes brug af WebTV, men er relevant for alle der interesserer sig for mediet. F.eks. kan man læse, hvorfor WebTV ikke altid behøver være redigerede indslag af høj kvalitet.

Læs rapporten

05.04.11 Mobil TV-station gør verden mindre

Hvis man er en stor, verdensomspændende NGO, hvordan gør man så sine møder tilgængelige for medarbejdere over hele kloden? Man sender dem live på internettet. Men hvordan undgår man så, at skulle have fat i et helt TV-hold, hver gang man vil lave en udsendelse? Man får specialbygget et WebTV Rack, som en enkelt mand kan betjene.

Qbrick Danmark har lige leveret et WebTV Rack til en verdensomspændende NGO. Kravspecifikationen var først og fremmest, at det skulle være transportabelt, let at betjene, og at en person skulle kunne lave et livewebcast uden at få sved på panden.

Mød Rullemarie
Det nye tekniske vidunder er en mobil tv-station, som kan betjenes af en enkelt person. For at gøre den så kompakt som muligt, er den pakket i flightcases med hjul, så den er let at transportere.

De levende billeder laves med fire fjernstyrede robotkameraer, som kan mixes sammen med et DVI signal. Det giver mulighed for at vise PowerPoint præsentationer, både som hele billedet, eller mixet sammen med de levende billeder, som Picture in Picture.

Systemet er lavet, for at kunne formidle et budskab til modtagere over hele kloden samtidig. Derfor kan udsendelserne simultantolkes på op til otte sprog samtidig.

Systemet optager på harddisk i HD 720p. Det betyder, at man i samme håndevending kan lave broadcastkvalitet til pressefolk, og streame på nettet i flere båndbredder. Webcastet kan altså ses i god kvalitet, men også helt ned til 30kbps, for at sikre at alle kan følge med - også på en dårlig forbindelse. Derudover kan webcastet ses på alle platforme. Som en anden mulighed kan man gemme optagelserne på DVD-optager, så man hurtigt og nemt kan lave kopier af møderne til ministre og andre mødedeltagere.

Løsningen består af to flightcases, som indeholder:

Housebox:
- 4 stk fjernbetjente HD kameraer på stativ
- Multikabler med HD-SDI, ethernet og strøm, så man kun skal
   trække ét kabel til hvert kamera.
- Strømtavle og diverse omformerstik, så man kan få strøm
   uanset hvor man måtte befinde sig.
- Diverse løsdele – bl.a. monitor til videoswitcher.

Production rack:
- Udtræksplade i almindelig bordhøjde, hvor man nemt kan
   fjernstyre de fire kameraer, switche mellem dem, DVI signal
   eller framegrab.
- Op til otte lydkanaler med groundlift, kompressor/limiter samt
   monitorering på fronten - embeddes i HD-SDI.
- De to primære kanaler kan justeres og monitoreres på
   arbejdspladen, hvor der også er monitorering af HD og
   DVD recorder.
- Digital Rapids HD touch stream.

30.03.11 Kommunikation må ikke blæse i vinden
Kommunikation må ikke blæse i vinden

"Det var godt det blev lavet som et webcast på internettet, så vi kunne se ham sige det. Hvis det var kommet ud på en mail, tror jeg, at det ville have lydt arrogant. Så havde det bare været nogle tomme ord, som jeg ikke kunne forestille mig, at vi kunne føre ud i livet. Men han formidlede det hele på en positiv måde og med en karisma, og en udstråling, så jeg som medarbejder med det samme blev bidt af det" - Frank Hahn, medarbejder i Vestas.

Citatet stammer fra bogen "Vinderen - Den dramatiske historie om Vestas" af Ole Sønnichsen, og beskriver meget præcist, hvad det er, video webcasting kan.

Da Ditlev Engel tiltrådte som koncernchef for Vestas i 2005, stod han overfor en kæmpe udfordring med at få formidlet sin vision for virksomheden. Vestas har medarbejdere over hele kloden, så der var brug for et værktøj, som gjorde det muligt at tale til alle medarbejdere på en gang. Valget faldt på webcasting. På den måde kunne Vestas kommunikere visionen til både medarbejdere og aktieanalytikere, på tværs af landegrænser. At det var den helt rigtige taktik, viser det ovenstående citat.

Verden har været gennem en finansiel krise, som også har sat sine spor i de fleste danske virksomheder. Kommunikation fra ledelse til medarbejdere er altid vigtig, men når krisen kradser, bliver måden du kommunikerer på ekstra vigtig. Hvis du udelukkende kommunikerer til dine medarbejdere gennem mails, fremstår du som en leder der gemmer sig bag skrivebordet, i stedet for at være i øjenhøjde med medarbejderne. Her kan webcasting hjælpe dig til at synliggøre dig selv, vise din tilstedeværelse og formidle dit engagement.

Webcasting gør det muligt at
Formidle dit engagement og din karisma
Fremstå som en synlig leder
Besvare medarbejderspørgsmål live
Kommunikere til medarbejdere spredt over hele kloden samtidig

Se Ditlev Engel fremlægge regnskab

Januar

27.02.11
Novozymes sprænger rammerne for IR-præsentationer
Novozymes sprænger rammerne for IR-præsentationer

"Hvorfor sætter vi ikke bare live-streamen direkte ind i webbanneret?"

Det spørgsmål resulterede i, at Novozymes, som den første virksomhed i Norden, live streamede video fra deres årsrapport i et webbanner. Banneret kunne ses på flere danske netmediers forsider, så den dag fik de besøgende på business.dk, euroinvestor.dk, borsen.dk en helt ny oplevelse af de muligheder, online video giver.

Novozymes som first-mover
Blandt de børsnoterede virksomheder er kampen for opmærksomhed hård. Gør man sig synlig over for potentielle aktionærer, er sandsynligheden for at de vælger at investere i virksomheden større. Og netop derfor er det vigtigt at skille sig ud. Med den utraditionelle tilgang viser Novozymes, at de lever op til deres egen målsætning om at være en innovativ virksomhed, som ikke er bange for at kaste sig ud i noget nyt.
Video streaming af Investor Relations begivenheder er de senere år blevet almindelige, men det er første gang at euroinvestor.dk, borsen.dk og business.dk's læsere kunne se livevideoen i et banner. Markedsføringsmæssigt har det da også været lidt af et scoop. Banneret vækkede langt mere opmærksomhed end et traditionelt grafisk webbanner, og clik raten (CTR) på live webcastet blev firedoblet i forhold til sidste år.

Novozymes videobanner er blevet til som et samarbejde mellem Qbrick, Bysted og Adform, men bygger på Qbricks erfaringer med bannerstreaming i Norge, hvor Olieindustriens Landsforening sidste år fik streamet en live debat i et banner på forsiden af www.aftenposten.no. Erfaringerne med bannerstreamingen var så gode, at det var oplagt at bruge teknikken til Investor Relations.

Fremgangsmåden har også en anden åbenlys fordel. Det er nemlig ikke nødvendigvis meget dyrere end et traditionelt webbanner, og slet ikke hvis man medregner den høje click rate. Det betyder, at Novozymes fik rigtig meget for pengene ved at tænke nyt.

Se Novozymes banner

Se hvordan Olieindustriens Landsforening fik lavet deres banner:





26.02.11 Få succes med dit WebTV-projekt
Få succes med dit webtv-projekt

I januar havde vi den fornøjelse at have besøg af journalisten JOS Svendsen fra bladet Monitor. Han fik et interview med vores salgsdirektør Karsten Vandrup, og snakken kom både omkring teknik, platforme og kontekst. Det er der kommet en spændende artikel ud af, som handler om de ting du bør overveje, inden du går i gang med dit web tv projekt.

Først og fremmest fik Karsten slået fast, at det er en god ide at starte med et forholdsvist simpelt set up. Så kan du nemlig altid udvide det, i takt med at ambitionerne stiger. Starter du med et set up som er for komplekst, kan det være svært at bruge det optimalt. Og det er ærgerligt, for teknikken skulle jo nødigt stå i vejen for det budskab, du gerne vil ud med.

I dag kommer du heller ikke uden om, at online video bliver set på mange forskellige platforme. Det giver nogle udfordringer, for videoer som fungerer godt på en stor computerskærm, passer ikke nødvendigvis til en smartphones lille skærm. Derfor bliver du nødt til at forholde dig til de forskellige platforme, og producere indhold som passer til den platform du sigter mod.

Hvis du gerne vil benytte video i professionel sammenhæng, er der flere fordele ved at investere i et et decideret webtv-system. For det første giver det kontrol over den kontekst videoerne ligger i. Bruger du eksempelvis YouTube, kan du risikere, at dine videoer bliver vist i en sammenhæng, du helst var fri for. For det andet leverer et web-tv system som Qbrick/Arkenas en meget detaljeret statistik, som er essentiel når du skal evaluere på hvilke videoer der når din målgruppe. Med andre ord stiger sandsynligheden for at din video strategi lykkes, når du investerer i et system.

Læs mere i Monitors artikel



25.02.11 Eftertanken trives i Korridoren
Eftertanken trives i Korridoren

Som artiklen i Monitor beskriver, var det tidligere god latin, at online videoer ikke måtte vare mere end 2-3 minutter. Længere kunne man ikke fastholde seerne. Korridoren.tv beviser, at hvis indholdet er godt, er længde ingen hindring.

Korridoren blev til som et intelligent oprør mod mængden af overfladisk reality-tv på de almindelige TV-kanaler. I stedet er der lagt vægt på at producere indhold, som giver plads til eftertanke.

Se interview med Anders Skotlander, som står bag korridoren.tv:

Korridoren er et betalingssite, men vi har fået lov til at vise denne video med Martin Thorborg, som fortæller om iværksætteri.

Se Korridorens video med Martin Thorborg:





24.02.11 WebTV styrker brandet
WebTV styrker brandet

"I dag er der jo ikke nogen nyhed i at man laver WebTV - det er måden man gør det på, som er interessant".
Thomas Svanholm Fink, FDM Travel

Rejsebureauet FDM travel har brugt WebTV til at sælge rejser siden 2009. Vi har taget en snak med Thomas Svanholm Fink - webredaktør og ansvarlig for WebTV hos FDM travel om hvordan de bruger WebTV til at styrke deres brand.

Hos FDM travel har man fra starten været meget bevidste om, at satsningen på WebTV skulle understøtte rejsebureauets brand, som først og fremmest bygger på høj troværdighed. Hvor flere andre rejsebureauer bruger deres TV-reklamer på websitet, har FDM travel valgt selv at producere videoindhold inhouse specifikt til internettet. Videoerne kombinerer flotte optagelser med en informativ dansk speak om rejsemålet.

Ind i mellem bringer medierne historier om danskere som føler sig snydt over deres ferie. Ofte fordi hotellet ikke levede op billederne i brochuren. For at give kunderne et godt grundlag for at vælge hotel, er FDM travel gået i gang med at producere video indslag om hotellerne.

Thomas forklarer:
"Vi vil gerne gå skridtet videre, end bare at skrive om hotellet og vise still billeder. Tro det eller lad være, men det er faktisk svært at skaffe godt billedmateriale fra mange hoteller. Derfor er det en stor fordel for os, selv at kunne producere videoerne. Det giver os også mulighed for at styre den stil de laves i, så de ikke bliver for polerede. Samtidig giver vi filmene en fælles stil, en slags "house style", som gør dem genkendelige for brugerne."

FDM travel trækker løbende statistik ud af WebTV-systemet, som de bruger til at blive klogere på hvad der virker bedst. Her er det tydeligt, at det er de videoer med mest information og mindst reklame om rejsemålet, som brugerne helst vil se. Statistikken fortæller også, at videoerne vækker stor interesse hos websitets brugere. Alene i januar 2011 blev det til 550.000 videostreaminger, når feriehungrende danskere kikkede på de forskellige rejsemål.





17.01.11 2011 bliver online videoens år


Online video gør markedsføring mere effektiv
Online video gør markedsføring mere effektiv

Så er det officielt: online video er et super effektivt markedsførings-værktøj! Det har vi nu vidst længe, men vi er da glade for, at 2011 ifølge eksperterne bliver året, hvor online video for alvor kommer til at slå i gennem i markedsføringen.

Men fordelene er også svære at ignorere:

Eksempelvis sælger websites med produktvideoer op til 45% mere, og kommer du video i dine email kampagner, øger du click raten med op til 96%.


Læs mere om fordelene ved at bruge video lige her

10.01.11 "Virker den også på iPhone?"


Nu er det snart muligt at se Qbrick Professionel 3 playeren på iPhone
Nu er det snart muligt at se Qbrick Professionel 3 playeren på iPhone

Hvis vi havde fået en krone hver gang vi er blevet spurgt om vores webtv player virker på iPhone, kunne vi lukke butikken og tage på badeferie.

Derfor er vi mere end begejstrede over, at vi nu kan svare "det gør den snart".

Vores udviklingsafdeling arbejder hårdt på sagen, og inden for den nærmeste fremtid, er vi klar med en HTML 5 version af vores Qbrick Professionel 3 player.

Det betyder, at du fremover også kan afspille videoplayeren på de devices, som ikke understøtter flash. Og ja, det gælder også iPad.

For mere information kontakt

Kim Rosendal Kristensen, CTO
+ 45 33 177 361
kim.kristensen@Qbrick.com

Oktober

13.10.10 Arkena og Qbrick går sammen


Arkena og Qbrick går sammen og bliver det største web-tv-selskab i Europa
Arkena og Qbrick går sammen og bliver det største WebTV-selskab i Europa

Danske Arkena A/S og svenske Qbrick AB har i dag offentliggjort sammenlægningen af de to selskaber, og dermed dannes den største europæiske aktør indenfor WebTV og Online Video.

Arkena har gennem en årrække været markedsledende i Danmark indenfor webcasting og WebTV. Selskabet er i dag blevet købt af Qbrick, som er den førende Skandinaviske virksomhed indenfor forretningsområdet. Med dagens aftale vil de to selskaber fremover kunne tilbyde en komplet række af produkter og services, som dækker alle kundernes behov indenfor Online Video.

"Vi anser dette for at være en utrolig god aftale for både vor virksomhed og vore kunder. De to selskaber komplementerer hinanden på bedste vis. Samtidigt sikrer vi et stærkt fundament for fremtidig vækst", udtaler Mads Kaysen, Direktør for Arkena. "Visionen om en stærk europæisk aktør indenfor WebTV, med udgangspunkt i det avancerede nordiske marked bliver nu en realitet. Vi ser meget frem til at være en del af Qbrick koncernen fremover."

Qbrick har idag de fleste store skandinaviske mediehuse som kunder, ligesom mange virksomheder og organisationer, som satser på WebTV. Arkena er størst i Danmark med over 150 kunder, såsom Carlsberg, Danske Bank koncernen, Jyske Bank, Folketinget og Vestas. Synergierne mellem de to selskaber ligger først og fremmest i, at Qbricks produkter og services indenfor Media Delievery og CDN, som bla. Bonnier, Schibstedt, SVT og NRK anvender i dag, nu også kan tilbydes til de danske medie- og underholdningsvirksomheder. Derudover er der en stærk synergi mellem de tekniske kompetencer og teams, som vil sikre en endnu stærkere teknisk platform og know-how, til gavn for kunderne.

"Dette er en fantastisk aftale for to nordiske selskaber som nu i fællesskab bygger det største europæiske selskab indenfor branchen", udtaler Eric Matsgård, CEO for Qbrick. "Fra vores stærke positioner i Norden kan vi nu for alvor træde ind på det europæiske marked. Norden er et avanceret og veludviklet marked indenfor WebTV og MobilTV. Med vore samlede kompetencer og erfaring vil vi stå stærkt når det europæiske marked for alvor tager fart indenfor de allernærmeste år."

Download som PDF
Gå til pressefotos

For mere information kontakt

Eric Matsgård, VD Qbrick
+46 708 22 45 09
eric.matsgard@qbrick.com

Mads Kaysen, Direktør Arkena
+45 2615 9192
mads@arkena.com

Karsten Vandrup Westh, Salgsdirektør Arkena
+45 2615 9192
karsten@arkena.dk

Bestilling af pressemateriale og billeder

press@qbrick.com

September

08.09.10 Mød os på iPapers Inspirationsdag


Se invitation til iPaper Inspirationsdag 2010
På iPapers Inspirationsdag 2010 om online markedsføring og publicering kan du møde Arkena og høre mere om, hvordan du kan bruge video som et aktivt kommunikationsmiddel i forhold til både BtB og BtC. Inspirationsdagen foregår i Århus d. 29/9 og i København d. 5/10. Begge dage kl. 13-17. Deltagelse er gratis.

Åbn invitation til iPaper Inspirationsdag

02.09.10 Korridoren.tv - WebTV med brugerbetaling


Se korridoren.tv
En ny WebTV-portal har netop set dagens lys, hvor finansieringen er baseret på brugerbetaling. Portalen, der er bygget på Arkenas WebTV-platform, gemmer på en lang række videoportrætter med store danske personligheder fra bl.a. scenens og erhvervslivets verden (blandt andre Christian Stadil, Lars Larsen, Jens Arentzen, Martin Thorborg og Jens Gaardbo). Vil du blive klogere på deres holdninger og tanker om bl.a. karriere og succes, er du nødt til at hoste op:

"Der er kommet en stemning af, at al video skal være gratis på nettet, bl.a. pga. YouTube. Det er også rigtig fint, men vi tror ikke på, at det vil holde på lang sigt! Det koster penge at producere flot tv. Derfor mener vi, at brugerne er nødt til at betale for professionelt produceret indhold på Korridoren.tv. Vi har selvfølgelig overvejet andre finansieringsformer. For eksempel reklameannoncer. Men de personer vi portrætterer, fortjener at stå alene. Vi ville ikke kunne forsvare indholdet, hvis der dukkede annoncer op omkring dem", forklarer Anders Skotlander, der er producent på Oscar Film, der stå bag produktionerne og valget af betalingsløsningen.

Hvis du er interesseret i at se klip på portalen, kan du vælge imellem forskellige abonnementsformer baseret på bindings-periode. Derudover kan du hver uge se udvalgte klip gratis.

Se korridoren.tv
Læs mere om Arkena WebTV

01.09.10 Kom til gratis gåhjemmøde!


Læs mere om gåhjemmøder i Arkena
Så er vi klar med to nye gratis gåhjemmøder i efteråret: Kom og hør om de nyeste muligheder og tendenser inden for WebTV d. 29. september. Og få gode gode til arbejdet med levende billeder på intranettet ved gåhjemmødet d. 1. december. Begge dage i København.

Læs mere om gåhjemmøder og tilmeld dig

August

30.08.10 Gazellestatus igen i år


Arkena udnævnt til gazellevirksomhed
Arkena er stolt af igen i år at være udnævnt som gazellevirksomhed af dagbladet Børsen. Kriteriet for kåringen af gazellevirksomheder er, at virksomheden i løbet af de seneste fire regnskabsår hvert år har haft positiv vækst i omsætning eller bruttoresultat og samlet set have mere end fordoblet omsætningen eller bruttoresultatet i perioden. Udvælgelsen bygger på data fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Læs mere om Børsens gazeller

25.08.10 Live transmission fra verdensudstilling gav pote


Live streaming fra verdenshundeudstilling gav pote
"Herhjemme er hundesport medie-mæssigt ikke så stort, men i udlandet er det voldsomt stort, og vi ville gerne give alle hundeinteresserede i Europa mulighed for at følge med i verdenshundeudstillingen", siger Jens Glavind, direktør i Dansk Kennel Klub, der i sommer afholdt verdenshundeudstilling i Messecenter Herning.

For at tilgodese de mange hundeentusiaster, hvorend i verden de befandt sig, valgte kennelklubben at transmittere live video fra de fire udstillingsdage. Og det gav pote! Transmissionen af de firbenede trak nemlig samlet over 100.000 hits på nettet og den gennemsnitlige seertid lå på hele 17 minutter. Seer- trafikken peakede under finalen på fjerdedagen, men også i løbet af dagene, var der god respons fra brugerne.

"Vi er meget meget tilfredse med resultatet af video-transmissionen. Det har bl.a. haft en positiv effekt på markedsføringen af de forskellige hunderacer, der blev vist. Men også i forhold til vores sponsorer, har det været en unik måde at give dem synlighed på", forklarer Jens Glavind.

Jens Glavind uddyber, at man faktisk ikke turde at publicere linket til transmissionen andre steder end på sit eget og sponsorernes website, da man ikke var sikker på udfaldet. Men nu er der ingen tvivl om, at Dansk Kennel Klub en anden gang vil udnytte succesen med at stille levende billeder til rådighed på nettet og reklamere endnu mere for servicen næste gang. Samtidig mener Jens Glavind, at transmissionen fra Herning vil sætte standard for de internationale kennelklubbers måde at formidle udstillinger på fremover.

Arkena leverede player til visning af transmissionen samt livesignal, hosting og streaming service.

Læs mere om mulighederne for live transmission

17.08.10 Bestil gratis WebTV-whitepaper version 2.0


Bestil gratis whitepaper V2.0
Kom godt fra start med dit WebTV-projekt. Vi har netop publiseret en opdateret version af vores WebTV whitepaper, hvor du finder vigtig information om alt fra, hvilke videoformater du bør vælge, til hvordan du sikrer drift, indhold og trafik. Version 2.0 indeholder opdaterede tal, links og eksempler samt helt nye afsnit, bl.a.: 'Mobilsite - WebTV to go', 'Distribution og synlighed' og 'Statistik og måling'. Spar tid på selv at researche!

Bestil gratis whitepaper V2.0

05.08.10 European Readers' Choice Awards


Giv din stemme til European Readers' Choice Awards
Vi er glade for igen i år at være nomineret i European Readers' Choice Awards for vores streaming services.  Det er brancheorganisationent Streaming Media, der står bag nomineringen. Vinderne vælges udelukkende af læserne og annonceres i oktober måned. Du kan læse mere og give din stemme her:

European Readers' Choice Awards

Juli

02.07.10 God sommer!


Arkena ønsker god sommer
Arkena ønsker alle en god og solrig sommer. Vi skruer ned for bemandingen i juli måned. Det er naturligvis stadig muligt at kontakte os, men svartiden kan være længere end sædvanligt. Fra august er vi igen fuldt opladede og glæder os til at løse nye projekter!

Juni

02.07.10 WebTV-kurser for hoved og hænder


Se oversigt over WebTV-kurser
Få styr på platform, produktion og publikation af levende billeder. Arkena tilbyder i samarbejde med journalist og lektor ved SDU Rune Michelsen tre forskellige WebTV-kurser, der klæder din virksomhed på til at mestre det praktiske arbejde med WebTV fra A-Z.

Se oversigt over WebTV-kurser

10.06.10 Video skal kunne ses på mobilen


Video skal kunne ses på mobilen
Smartphone-brugere vil se video på mobiltelefonen. Det er derfor vigtigt, at dit website er gearet til dette. At producere video til et website er efterhånden blevet en smal sag for mange organisationer. Men at sikre, at videoen også kan ses på en avanceret mobiltelefon, også kaldet en smartphone, er en opgave, der kræver specialviden.

”Det er vigtigt, at teknikken ikke kikser, når brugeren vil se video på mobiltelefonen. Vi sørger for, at videoserveren automatisk kan genkende mobiltypen og dens browser. På den måde kan vi sende præcis den type videofil, som telefonen kan afspille,” fortæller producer Peter Mark fra Arkena.

Videoen skal kunne vises på en tre år gammel mobil
”Der findes i dag mange forskellige videoformater, men ofte passer kun ét af formaterne til din smartphone. Vi laver derfor videoklippet i mindst 20-25 versioner for at sikre, at klippet kan vises på op til tre år gamle mobiler,” uddyber Peter Mark.

21 procent ser eller vil se video på mobilen
Foreløbigt har hver femte dansker har en smartphone, og det tal vil stige kraftigt de kommende år. Mobiltelefoner bliver oftest udskiftet til en nyere model, inden de er to år gamle, viser tal fra TNS Gallup.

Seks procent af smartphone-ejerne bruger allerede nu mobiltelefonen til at se video. Herudover ønsker 15 procent at kunne se videoklip på telefonen. Det viser en undersøgelse foretaget af TNS Gallup for mobilproducenten Samsung. Der er derfor et stort marked for mobil video.

Vil du vide mere om, hvordan du bedst muligt viser video på smartphones, er du velkommen til at kontakte Arkena på info@arkena.dk eller telefon (+45) 7023 3456.

01.06.10 Konference-konklusion: WebTV skaber værdi


Se video fra Arkenas web-tv konference d. 27. maj 2010
Online video er vor tids stærkeste medie. Den værdi og det forretnings-potentiale, der ligger i at anvende WebTV som kommunikationsmiddel, er til at tage at føle på. Indhold og distribution af video er dog afgørende succesparametre. Det fortalte virksomhederne Jon Lund, Auditude, Jyske Bank, Roskilde Festival, Videoplaza og TV3 på Arkenas mini-konference om WebTV den 27. maj.

Der er dømt kamp til stregen, når medierne konkurrerer om vores opmærksomhed, lagde New Media rådgiver Jon Lund ud. Danskernes surferi foran computeren er stagneret på ca. 36 timer i gennemsnit per måned, men mobiltelefonen bruges til gengæld mere og mere. Jon Lund ser derfor store potentialer i at kunne vise videoindhold på mobilen. Se oplægget her

Kreativ direktør Didier Hilhorst fra det amerikanske firma Auditude gav sin opskrift på, hvordan afsenderen giver modtageren den bedste videooplevelse. Kodeordene var; tilgængelighed, søgbarhed, videokvalitet og interaktion mellem afsender og modtager. Se Didier Hilhorsts oplæg

Jyskebank.tv producerer i dag både interne og eksterne nyhedsklip i stor stil. De mere end 3000 producerede klip har styrket bankens troværdighed og givet mange kunde-henvendelser, fortalte afdelingsdirektør for Jyske Bank Kommunikation Lasse Høgfeldt.

Festivalgængerne fra Roskilde Festivalen skal kunne opleve musikken, stemningen og det unikke ved festivalen hele året på festivalens hjemmeside, fortalte udviklingschef Esben Danielsen. Konkurrencen i festivalbranchen er også hård, så det er nødvendigt at kunne vise festivalgængerne, at Roskilde er noget ganske særligt. Se præsentationen

Sorosh Tavakoli fra Videoplaza og Thomas Sofienberg Harving fra TV3 gav til slut deres bud på, hvordan video kan bruges i kombination med annoncering. Se Videoplazas oplæg og Se TV3's præsentation

Maj

21.05.10 Arkena først med live streaming til iPhone


Arkena streamer til iPhone
Har du en iPhone, så kan du nu sidde hvor som helst, når du vil følge de konferencer, seminarer m.m., som Arkena transmitterer. Arkena kan nemlig, som de første i Danmark, transmittere direkte til iPhones.

Dansk-svenske TEDxÖresund var i weekenden den 14.-16. maj den første event til at gøre brug af online streaming til iPhones. Præsentationerne fra 10 oplægsholdere blev streamet direkte på telefonen med stor succes.

”Arrangementet forløb uden nogen tekniske komplikationer overhoved. Mine venner i U.S.A. så oplæggene live på deres iPod, og det så fantastisk ud,” fortæller Rikard Jönsson, der er medarrangør af TEDxÖresund.

Teknologien giver Arkenas kunder endnu bedre mulighed for at komme ud over rampen med informationer og budskaber. Apple havde ved årsskiftet solgt 9 mio. iPhones. I Danmark har Telia solgt over 100.000 enheder, og de tal er kraftigt stigende. Der er derfor store potentialer i at kunne streame direkte til iPhones.

Hvis du vil vide mere om live streaming, er du velkommen til at kontakte Arkena på info@arkena.dk eller tlf. (+45) 7023 3456.

20.05.10 Er du vores nye Flash/Flex-udvikler?


Arkena søger en Flash/Flex-udvikler
Er du en dygtig multimediedesigner, datamatiker eller bare erfaren programmør med Flash og Flex som speciale? Og vil du være med til at udvikle fremtidens online videoløsninger til nogen af Danmarks mest spændende virksomheder, som bl.a. Jyske Bank, Folketinget, Novo Nordisk m.fl.? Så har vi en plads til dig hos Arkena. Danmarks førende leverandør af WebTV.

Se stillingsopslaget

19.05.10 "Sagde jeg virkelig det?"


Arkena skal udvikle Folketingets nye VOD løsning
Arkena er glad for at kunne fortælle, at vi er blevet valgt som leverandør af Folketingets kommende (VOD) Video On Demand-løsning. Dermed kan Arkena og Folketinget bygge videre på det gode samarbejde, der siden sommeren 2009 har gjort Folketinget i stand til at transmittere møder, høringer og samråd live over nettet på sin WebTV-portal. Portalen allerede har haft langt flere besøgende end forventet.

Livesendinger scorer højt på aktualitet, men de har den store ulempe, at brugeren er tvunget til at kigge med på et bestemt tidspunkt. Når den nye VOD-løsning introduceres til efteråret, vil Folketingets brugere selv kunne vælge, hvad de vil se og hvornår. Uanset om det er borgere, journalister eller politikere vil det være muligt at genkalde sig vigtige begivenheder i det politiske arbejde dokumenteret i lyd og billeder.

Løsningen udvikles i tæt samarbejde med Folketingets IT-afdeling og bygger oven på den nuværende WebTV-løsning. Det åbner for helt unikke muligheder for at koble video sammen med den omfattende mængde af metadata, der allerede findes i Folketingets databaser. F.eks. bliver det muligt at præsentere videoklip i sammenhæng med relevante dokumenter og at krydsreferere klip på basis af taler eller politisk parti.

07.05.10 Endeligt program for WebTV konference


Roskilde Festival og Auditude speaker på WebTV konference
Mød Roskilde Festival og det amerikanske videoteknologi-firma Auditude på forårets WebTV konference d. 27. maj. Roskilde Festival gik sidste år i luften med et WebTV-site, hvor brugerne kan opleve festivalstemningen hjemme fra sofaen. Udviklingschef Esben Danielsen fortæller om erfaringer med og effekten af WebTV-satsningen, herunder den værdi det har skabt for både brugere og dem selv.

Derudover kan vi præsentere Creative Director Didier Hilhorst fra Auditude via telekonference. Didier har mange års erfaring som interaction designer i video branchen og vil give et indblik i video user behaviour og hvordan, man kan udnytte viden om brugerne til at skabe et optimalt WebTV-site.

Se program for WebTV konference

April

26.04.10 Konferencer med virtuelle speakere


videostream switcher til konferencer med virtuelle speakere
Nu er der udviklet en nem mulighed til at benytte speakere, som ikke har mulighed for at være fysisk til stede ved konferencer. Arkena har netop haft premiere på en ny online videoswitcher, som gør det muligt hurtigt at skifte mellem forskellige live videosignaler fra hele verden og sende dem videre til en storskærmsprojektor. Dermed kan du spare både rejsetid, transportudgifter og C02-udslip - og samtidigt undgå problemer med askeskyer!

Modsat Skype kan du med Arkenas system kontrollere mange forskellige livesignaler på én gang og switche hurtigt imellem dem. Speakerne kan sidde hvor som helst i verden. De skal blot logge ind i systemet fra en pc med webcam og switches igennem til konferencesalen, når deres indlæg skal på. Da det hele kører gennem Arkenas servere, er der garanti for stabil afvikling af signalerne.

Novozymes brugte for nyligt det nye system ved et arrangement i Bagsværd, hvor der var talere igennem fra virksomhedens afdelinger i Kina og USA.

Hvis du vil vide mere det nye system, er du velkommen til at kontakte senior konsulent Jesper Bonde Petersen på jb@arkena.dk eller tlf. (+45) 3317 7164.

20.04.10 Live transmission fra konferencer med mange spor


Læs mere om Arkena webcasting
Arkena har nu udviklet et mobilt webcastsystem til at lave op til 20 samtidige livekanaler fra konferencer, medarbejdermøder eller andre events, hvor du har flere simultane præsentationer. Det kan f.eks. være workshops eller break-out sessions.

Systemet blev indviet i samarbejde med Syntase ved en global konference i København. Her blev der transmitteret fra 17 parallelle sessioner, da mødet blev splittet op i regionalmøder. Via Syntases Wizer-system havde deltagerne uden for location i København mulighed for at give feedback og se deres lokale chef opsummere på konferencens hovedpointer.

Webkonferencen, som trak over 1000 brugere fra hele verden, var tilkoblet et CDN-netværk af servere, som laver global fordeling af livesignalerne til mange centralt opstillede servere. Hermed sikres optimal afvikling, da alle brugere automatisk bliver dirigeret til den nærmest placerede server, uanset hvor i verden de befinder sig.

Hvis du vil vide mere om mulighederne med multisporede livekonferencer, er du velkommen til at kontakte senior konsulent Jesper Bonde Petersen på jb@arkena.dk eller tlf. (+45 3317 7164.

Læs mere om Arkenas webcasting services

Marts

11.03.10 Mød Jyske Bank og Jon Lund på WebTV konference


Se program for web-tv konference
Programmet for WebTV konferencen d. 27. maj er ved at være på plads. Mød bl.a. Jysk Bank, der vil fortælle om den brand value, banken har opnået gennem WebTV-stationen jyskebank.tv. Du kan også møde new media rådgiver Jon Lund, der vil komme ind på, hvad der skal til for at opbygge det perfekte WebTV-site for både modtagere og afsendere.

Se program for WebTV konference

10.03.10 Nye muligheder med Flash/Flex


Adobe solution partner
FITC, en af de mest interessante internationale konferencer om Flash og Flex udvikling lige nu, er netop blevet afholdt i Amsterdam. Arkena sendte et hold udviklere og designere til konferencen for at suge viden til sig om de nyeste muligheder på området. Med sig hjem havde de øget indsigt i nye frameworks til programmering af Flash og integration af Flash video, herunder Adobe’s nye Open Source Media Framework (OSMF). De nye frameworks åbner for en række muligheder, der vil gøre det nemmere at skræddersy videoløsninger til den enkelte kundes behov. Herunder mulighed for:

lettere integration af andre programmer og services i  playeren
understøttelse af gestures og multitouch, dvs. andre interaktionsmåder end bare klik med musen
optimering af Flash udvikling til mobiler, som bl.a. vil give  bedre performance hastighed.

Samtidig er Arkena blevet udnævnt til Adobe Solution Partner. Det indebærer bl.a., at vi i samarbejde med Adobe er med til at udvikle nye produkter og dermed har indsigt i Adobe's programmer, før de lanceres. Dvs. at vi, som en af få udvalgte virksomheder, kan tilbyde vores kunder løsninger baseret på den allernyeste videoteknologi. Hvis du vil videre mere om udviklingsmulighederne i Arkena, er du meget velkommen til at kontakte os

Læs mere om FITC

Februar

15.02.10 Videoplaza og TV3 speaker på WebTV konference


Se program for web-tv konference
Så kan vi løfte sløret for de første speakere på konferencen WEBTV – VALUE FOR MONEY! Svenske Videoplaza, en af de førende Ad Server leverandører på markedet, kommer og giver et indblik i reelle indtjeningsmulighederne i forhold til annoncering på WebTV. Hør om salgspriserne på det nordiske marked for WebTV-annoncer og få konkrete tal, så du selv kan regne på økonomien i et forretningsorienteret WebTV-koncept. Også TV3 vil deltage på konferencen og støtte op med resultater fra sine videobannerkampagner.

Se program for WebTV konference

11.02.10 Mød os på IntraTeam Event 2010


Læs mere om IntraTeam Event 2010
Igen i år deltager Arkena som sponsor på IntraTeams årlige konference om intranet og enterprice 2.0. Konferencen afholdes d. 3. og 4. marts i København. På årets program findes en række virksomheder og danske såvel som internationale eksperter, der vil uddele viden og ideer, der kan skabe værdi på dit intranet. Hør bl.a. SYD ENERGI fortælle om sine erfaringer med selv at producere video til intranettet.

Læs mere om IntraTeam Event

03.02.10 Ny konference: WEBTV - VALUE FOR MONEY!


LÆs mere om WebTV-konferencen
Hvordan kan din virksomhed konkret bruge online video til at skabe forretning og værdi? Kom til minikonferencen WEBTV – VALUE FOR MONEY! og få svaret. På konferencen stiller vi skarpt på de business cases, der kan bygges omkring brug af video på nettet. Herunder cases der har skaber både overskud, brand value og øget eksponering for kunder. Konferencen er den første af sin slags, der fokuserer på værdien af WebTV-løsninger, som ligger uden for den traditionelle medieverden.

Læs mere om WebTV konferencen

01.02.10 Undervisningsministeriet kan selv!

Se Undervisningsministeriets WebTV-portal ”Før vi fik WebTV-portalen, lå vores klip rundt om på forskellige nyhedssider og røg lige så stille i glemmebogen, når der var gået noget tid. Nu har vi samlet alt videomateriale ét sted. Vi kan allerede se, at det har øget trafikken og givet positive tilbagemeldinger”.

Det forklarer Jonas Hundborg, der er webmaster i Under-visningsministeriet, som i sidste uge lancerede en ny WebTV-portal. Portalen skal give de besøgende et dynamisk og levende indblik i aktiviteterne på uddannelsesområdet. Arkena har udviklet portalen, der giver mulighed for at administrere og publicere video på ministeriets hjemmeside samt dele på eksterne hjemmesider, blogs, sociale netværk mm.

Sammen med WebTV-løsningen fik ministeriets kommunikationssekretariat et grundkursus i håndtering af kamera, lyd, lys, formater, redigering og brug af WebTV-systemet. Nu kan de selv producere video af høj kvalitet og distribuere på nettet. Det er bl.a. blevet til en stribe medarbejderportrætter.

”Vi er kommet godt fra start, og den store udfordring bliver nu at køre procedurerne ind i sekretariatet. For det tager længere tid at producere kvalitetsvideo, end man måske lige tror”, konstaterer Jonas Hundborg. Til gengæld glæder han sig over håndteringen af selve portalen:

”WebTV-systemet har været en positiv oplevelse. Det er været let at gå til, og det er ret vigtigt, når man i forvejen skal lære at producere indholdet. Det er lynhurtigt at få video i luften, når først de er produceret!”

Se løsningen
Læs mere om Arkena WebTV

Januar

25.01.10 Ny flyer om WebTV for kommuner


Download ny flyer om web-tv for kommuner
Kom tættere på borgerne med levende billeder på kommunens hjemmeside. I Arkenas nye flyer kan du få inspiration til, hvordan det offentlige kan anvende og skabe værdi med video på nettet.

Hent flyer om WebTV for kommuner

13.01.10 Nye gratis gåhjemmøder på tapetet!


Se oversigt over gåhjemmøder i Arkena
Så er vi klar med en ny række gratis gåhjemmøder, hvor du kan få gode råd i forhold til at arbejde med video på nettet. Første arrangement løber af stablen d. 17. februar. Her sætter vi fokus på de nyeste muligheder og tendenser inden for WebTV.

Se oversigt over gåhjemmøder

12.01.10 Live Q&A session fra DOX:BIO


Se Q&Q session fra DOX:BIO
Stolerækkerne rundt om i 30 danske biografer var fyldt godt op, da DOX:BIO, en ny landsdækkende biografklub for dokumentarfilm, viste åbningsfilmen Into Eternity, der tager os med langt ind i fremtiden. DOX:BIO ønskede at skabe et anderledes premiere- arrangement, der involverede seerne. Filmen blev derfor fulgt op af en paneldebat, som Arkena transmitterede live til de mange biografgæster rundt om i landet. I panelet sad tidligere vært på DR2's filmmagasin Premiere, Mikkel Munch-Fals, filminstruktør Michael Madsen, miljøordfører for SF Steen Gade og fremtidsforsker Søren Riis. Biografgæsterne kunne stille spørgsmål til panelet via SMS.

Se Q&A session
Kom med bag om live transmissionen

December

16.12.09 Vi søger en webudvikler


Se jopopslag på Jobindex
Vil du udvikle til nye, digitale medier? Så er du måske den webudvikler, vi søger til vores softwareafdeling i Lystrup ved Århus. Du vil primært blive tilknyttet vores WebTV-produkt, hvor du kommer til at arbejde med videoportalen, den tilhørende backend samt de servere, løsningen trækker på. (Stillingen er nu besat).

14.12.09 Spred dit indhold - boost dit seertal


Spred dit indhold - boost dit seertal
Der er kamp om seerne på nettet. Hvis brugerne skal finde netop dine klip, er det derfor vigtigt, at du gør dit indhold bredt tilgængeligt. Ud over at poste klip på din hjemmeside, blog eller WebTV-platform, kan vi bl.a. hjælpe dig med følgende distributionsveje:

Få en pressemeddelelse ud til fondsbørser, finansielle medier m.m. via NASDAQ OMX og Hugin Online
Direkte upload af dit indhold til andre WebTV-kanaler og sociale tjenester som YouTube, Facebook og Vimeo
Direkte upload af klip til internationale tv-netværk som CNN og BBC via Newsmarket
Distribution via mobilsites, iTunes, widgets m.m.

En af de WebTV-producenter, der allerede oplever positive resultater ved at sprede indholdet ud, er Trafikken, der dagligt sender live om kødannelser, vejarbejde m.m. på trafiktv.dk. Trafikken har indgået aftale med en række medier og websites, hvor de poster deres indslag. Herunder TV2, Politiken, Jyllands-Posten, BT, DSB, FDM og Beredskabs-styrelsen. Via deres mobilsite mobil.trafiktv.dk, er de også kommet i lommen på mange danskere, der nu f.eks. kan forudsige, hvordan de slipper gennem myldretrafikken. Løsningen er bygget på Arkenas tekniske platform og udviklet i samarbejde med Public.

Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du vil vide mere om muligheder for distribution af dine klip. Ring på 7023 3456 eller udfyld vores Kontaktformular.

11.12.09 Grøn jul - COP15 live på nettet


COP15
December måned står i klima-topmødets tegn. Der bliver diskuteret grønne løsninger på en lang række events. Flere at dem transmitteres live på nettet, og det i sig selv er en grøn løsning. For ikke alene kan interesserede spare rejseudgifter og rejsetid ved at følge arrangementerne online. De sparer også miljøet for CO2-udslip på transport.

F.eks. trak vores transmission fra Børnenes klimatopmøde arrangereret af UNICEF Danmark online seere helt fra Bangkok og Brasilia. Havde bare én person fra Bangkok valgt at tage turen til København, ville flyrejsen tur/retur have udledt 1.260 kilo CO2.

Læs mere om webcasting

07.12.09 Hvad vil danskerne se på WebTV?


Se videoindslag om danskernes webtv-vaner
Hver anden dansker lytter til radio på nettet eller ser WebTV. Det viser en ny undersøgelse af danskernes internetvaner fortaget af Dansk Statistik. Men hvad vil danskerne se på nettet? Vi har været ude med kameraet og spørge manden på gaden.

Se videoklip på arkena.tv

November

26.11.09 WebTV-annoncering virker!


Læs mere om undersøgelsen om WebTV-annoncering
Vi har længe ventet på at høre om effekten af WebTV-annoncer i Danmark. Første melding er positiv: WebTV-annoncer giver både højere klikrate og awareness end traditionelle annoncer! Det viser en ny undersøgelse gennemført det seneste halve år af medierne Børsen, Berlingske Media, Ekstra Bladet og Jyllandsposten samt annoncørerne Nykredit, SAS, De gule sider og Nordisk Film.

Undersøgelsen er baseret på over otte mio. viste klip og 18.000 online interviews. Hovedkonklusionen er, at klikraterne på pre-rolls, dvs. de annonceklip, der kører før et reelt WebTV-indslag, er markant højere end klikraterne på almindelige bannerannoncer. Bl.a. har Nykredit oplevet en klikrate på deres WebTV-annoncer, der er op til 300 % højere. Undersøgelsen viser også at op til tre fjerdedele af brugerne ser annoncerne til ende, selvom de har mulighed for at klikke dem væk. Og at erindrings-/genkendelsesfaktoren ved WebTV-annoncer er højere end traditionel display bannerannoncering og printannoncering.

Arkenas WebTV platform har fuldt integreret annoncemodul, som giver en lang række kommercielle muligheder for din WebTV-løsning. Du er velkommen til at kontakte os, hvis du vil vide mere om muligheder og løsninger.

Læs mere om undersøgelsen

20.11.09 Gik du glip af New Media Days?


Se klip fra New Media Days
Se vores webcasts fra årets mediekonference New Media Days, der blev afholdt i DR's Koncerthus i denne uge. Her kan du bl.a. møde internetevangelisten fra Google Vint Cerf - eller 'The father of the Internet', som han blev præsenteret af moderator Martin Krasnik.

Se klip fra New Media Days

16.11.09 Bestil gratis whitepaper


Bestil gratis whitepaper
Kom godt fra start med dit WebTV-projekt. Bestil vores gratis whitepaper, hvor du får vigtig viden om WebTV. Lige fra hvilke videoformater du bør vælge, til hvordan du sikrer drift og trafik på dine klip. Spar tid på selv at researche!

Bestil whitepaper

10.11.09 Status på danske virksomheders brug af WebTV


Se klip med Morten Remmer
Hvad skal der til for at få succes med WebTV, og hvad er status på WebTV-udviklingen i danske virksomheder lige nu? Vi har spurgt Morten Remmer, der er digital chef i Metronome. Få svarene i fire videoklip på Arkenas WebTV-platform.

Se flere klip på arkena.tv

02.11.09 Mød os på New Media Days konferencen


Se New Media Days
Igen i år er Arkena sponsor på landets største konference om nye medier: New Media Days 2009. Konferencen afholdes i DR’s Koncershus d. 16. og 17. november og byder på debat og inspiration fra førende danske og internationale medieinnovatører og teknologiguruer. Du er velkommen til besøge vores stand til en uforpligtende snak. Har du ikke mulighed for at være med på konferencen, kan du efterfølgende se webcasts produceret af Arkena på New Media Days’ egen WebTV-portal. Her finder du også spændende indslag fra tidligere konferencer.

Læs mere om New Media Days

Se videoklip på New Media Days' WebTV-portal

Oktober

30.10.09 NeuroSearch går i studiet


Se NeuroSearch's videopræsentation
Da NeuroSearch for nyligt offentliggjorde en kapitaludvidelse i virksomheden, skete det bl.a. via en videopræsentation med adm. direktør Flemming Pedersen. Videoen er produceret i Arkenas WebTV-studie en sen eftermiddag med kort frist for at sikre mest mulig diskretion inden offentliggørelsen.

Fordelene ved en studieproduktion frem for et webcast ude hos NeroSearch er, at det er nemt og hurtigt for virksomheden at få produceret: Alle tekniske installationer, lokaleindretning og netforbindelse er på plads, redigerings-faciliteter er lige ved hånden, hvis det skulle blive nødvendigt, og det er muligt at styre det visuelle udtryk fuldt ud.

Der gik således under en time, fra Flemming Pedersen trådte ind i Arkenas studie, til han var ude af døren igen. Han medbragte kun sine PowerPoints og fik efter optagelserne tilsendt et link til præsentationen, som kunne leveres til såvel medarbejdere som investorer og pressen. Da nyheden om kapitaludvidelse kom ud, kunne Flemming Pedersen i stedet fokusere på at besvare spørgsmål og følge op.

Se videoen her

06.10.09 Følg Folketinget på WebTV


Se Folketingets WebTV-løsning
Når Folketinget åbner i dag, bliver det med en spritny hjemmeside og hele tre WebTV-kanaler. Den ene kanal sender live fra Folketingssalen, mens de to andre sender direkte fra udvalgsmøder, høringer og forskellige arrangementer. WebTV-løsningen er bygget på Arkenas tekniske platform, og teknologien der anvendes er Flash. Om knap en måned får transmissionerne på nettet følgeskab af Folketingets egen tv-kanal på det nye digitale sendenet.

Se WebTV-løsningen

01.10.09 Nye features - stærkere relationer


Læs mere om webcasting
Vi udvikler løbende vores produkter i forhold til de nyeste teknologier og trends. Senest har vi optimeret vores webcastplatform, så du kan styrke relationen til dine investorer m.fl. Nye webcastfeatures er bl.a.:

Mere detaljeret statistik, herunder geografisk data
Integration til sociale medier, bl.a. Facebook og Twitter
Øget synlighed på Google (vi leverer data direkte til Google)
Optimeret integration af webcast på websites
Mere brugervenlig navigation/player i Flash
Adgang til video fra mobiltelefoner
Synkronisering af animerede grafer
Understøttelse af stort set alle browsere og computere, f.eks. Opera, Chrome, Mac.

Og meget mere… Det giver nye muligheder for kommunikationen med investorer, kunder, medarbejdere og presse, idet du kan yde en optimeret brugeroplevelse, få dit indhold ud på flere platforme og benytte detaljeret statistik til at tilpasse formen.

Hvis du vil vide mere om de nye features, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 7023 3456. Du kan også udfylde vores kontaktformular, så ringer vi til dig:

Gå til kontaktformular

September

28.09.09 Live-tv fra Finansministeriet gav trafikrekord


Se Finansministeriets pressemøde
Da finansminister Claus Hjort Frederiksen præsenterede dette års Finanslovsforlag ved et pressemøde i forrige måned, blev det transmitteret live på nettet. Ministeriet havde til formålet fået udviklet to playere i samarbejde med Arkena: Én der kørte live fra deres eget website og som noget nyt én de forærede til pressen.

Sidstnævnte viste sig at være et rigtigt godt valg. Det lykkedes nemlig at få tre af landets største dagblade, Jyllands-Posten, Politiken og Berlingske Tidende, til at bruge playeren på deres websites som en del af finanslovsdækningen. Med presse playeren opnåede ministeriet langt større synlighed i medierne, hvor de sidste år kun havde fået et link på et enkelt dagblads website. Og samtidig opnåede ministeriet samlet en trafikrekord på transmissionen. Seertallet var en FEMDOBLING i forhold til de sidste års webcasts.

Trafikrekorden vidner om, at brugerne i større og større grad ser tv på nettet. Og det vidner især om, hvor vigtigt det er udnytte de nye digitale muligheder for at sprede og dele sit indhold over nettet, som vi også kender det med YouTube-klip.

Ud over webcast og playere leverede Arkena en audio/videopodcast af pressemødet og baggrundsinterview med finansministeren. Det hele var klar én time efter pressemødet.

Se løsningen

August

24.08.09 Arkena udnævnt som gazelle!


Læs mere om Børsens gazelleudnævnelse
Dagbladet Børsen har siden 1995 hvert år identificeret Danmarks vækstelite, hvor gazellen er blevet betegnelsen for virksomheder i vækst. Arkena er i år blevet udnævnt som gazevirksomhed. For at opnå gazellestatus, skal en virksomhed i løbet af de seneste fire regnskabsår have haft kontinuerlig vækst i omsætning og bruttoresultat og samlet set have mere end fordoblet omsætningen eller bruttoresultatet i perioden. Udvælgelsen er foretaget af Greens Analyseinstitut og bygger på data fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Læse mere om Børsens gazeller 2009

17.08.09 SYD ENERGI er selv trukket i produktionstøjet

Læs mere om den tekniske løsning
Kamera, mikrofon, lys, redigerings-setup og et kort kursus. Følgende recept har givet SYD ENERGI mulighed for lynhurtigt selv at producere videoindslag af høj teknisk kvalitet til intranettet. Og det har givet pote, fortæller HR-og sekretariatschef i SYD ENERGI, Steen Thomsen:

”Det er blevet ekstremt populært og godt modtaget af alle. Det er nærværende og meget mere spændende end tekst”.

Startskuddet til at etablere et produktionshold kom i april, da Niels Duedahl overtog posten som administrerende direktør i SYD ENERGI. Niels Duedahl ønskede at skabe en mere dialogbaseret virksomhedskommunikation - både mellem ledelsen og de 600 medarbejdere og mellem SYD ENERGIs forskellige afdelinger rundt om i Sydvest- og Sønderjylland.

Det har resulteret i, at der hver 14. dag bliver produceret videoindslag med direktøren, hvor han tager temperaturen på virksomheden. Nogle gange ved at han i indslaget fortæller om det, han oplever i virksomheden på godt og ondt. Andre gange f.eks. ved at han spørger medarbejderne for åben skærm, hvordan de synes, virksomheden lever op til sine målsætninger om at give kunderne gode oplevelser m.v.

”Vi er vildt begejstrede for løsningen, og heldigvis vælter der 1000 idéer ud af skabet til, hvad vi ellers kan bruge det til. Aktuelt laver vi f.eks. nogle indslag med en arbejdsmiljø-konsulent, så medarbejderne kan lære at indrette arbejdspladsen rigtigt i forhold til indstilling af stol og skrivebord, afstand til pc m.v.”, forklarer Steen Thomsen og løfter sløret for, at der også er planer om at producere video til SYD ENERGIs website.

Læs mere den tekniske løsning

11.08.09 WebTV trodser krisen

Arkena WebTV trodser krisen
Trods finanskrise og økonomisk smalkost i mange virksomheder er der stor efterspørgsel på ny videoteknologi:

”WebTV kan give store besparelser på budgettet. Vi oplever, at flere og flere virksomheder vælger at erstatte traditionel printkommunikation som kundemagasiner og personaleblade med levende billeder på nettet og derved spare omkostninger”. Sådan lyder det fra Mads Kaysen, direktør i Arkena.

At der er penge at spare med WebTV som kommunikations-middel, kan bl.a. Jyske Bank skrive under på. I oktober 2008 lancerede Arkena bankens online tv-station, jyskebank.tv. Hvordan banken finansierede WebTV-stationen, forklarede kommunikationsdirektør i Jyske Bank, Frank Pedersen, på sidste års New Media Days konference: ”Pengene kommer fra at lukke vores kundeblad ned og fra portobesparelser […].Det kostede ikke væsentligt mere end det.”

Og der er flere besparelser at hente på brug af WebTV. ”Vi plejer at sige, at hvis direktionen i en nordisk koncern transmitterer deres møder på nettet, kan de tjene udgifterne til en WebTV-platform ind ved at spare blot én rundtur til de nordiske hovedsæder”, fastslår Mads Kaysen. Han understreger, at der selvfølgelig - som med alle kommunikationskanaler - er en opgave i at sikre løbende indhold på en WebTV-portal, men at man samtidigt får en række nye digitale muligheder, som f.eks. tilknytning af podcasts, widgets, sprogversioner og kommentarer.


”Den store efterspørgsel på WebTV har betydet, at Arkenas omsætning i 2009 er vokset med 33% set i forhold til samme periode sidste år. Vi oplever i øjeblikket en markant vækst, som i lyset af den generelle samfundsøkonomi selvfølgelig er yderst tilfredsstillende”, slutter Mads Kaysen.


Læs mere om Arkena WebTV

10.08.0 Efterårets gåhjemmøder i Arkenad

 

Efterårets gåhjemmøder i ArkenaSå er vi klar med en række nye gratis gåhjemmøder, hvor du kan få gode råd og redskaber i forhold til at bruge video på websites, intranet m.m. De første møder afholdes i Arkenas lokaler i september. Her sætter vi fokus på, hvordan du får succes med at producere video til WebTV. Du kan se oversigten over gåhjemmøder ved at klikke på linket herunder.

Gå til kalenderoversigten

Juli

20.07.09 Arkena nomineret for WebTV og webcast platform

 

Arkena nomineret til European Readers Choice AwardsHvert år står brancheorganisationen Streaming Media bag afstemningen European Readers Choice Awards, hvor brugere kårer de bedste leverandører af ny streaming teknologi. Vi er glade for i år at være nomineret i kategorierne "Streaming Service Provider" og "Webcast Platform" for henholdsvis vores WebTV platform og vores MediaStation-løsning, der gør det muligt for virksomheder selv at webcaste. Vinderen kåres d. 15. oktober. Hvis du vil se, de nominerede eller stemme, kan du gøre det her:

Streaming Media

Juni

23.06.09 Vi søger en økonomielev


Har du flair for tal, har du HHX/HG-baggrund, og har du lyst til nye udfordringer i en virksomhed i vækst? Så er du måske den økonomielev, vi søger til vores regnskabsafdeling. Der er ansøgningsfrist d. 15. juli. OBS: Stillingen er nu besat.

18.06.09 Er du vores nye Flash/Flex programmør?


Vi søger lige nu en medarbejder, der skal være med til at udvikle og vedligeholde vores WebTV platform. Du skal arbejde med videreudvikling i Flash og Flex, samt administration af de servere som løsningen trækker på, herunder Flash Interactive Server, Flix Transkodningsserver og Flash Live Encoder. OBS: Stillingen er nu besat.

16.06.09 Danske Bank bruger videoblogging


Danske Banks videoblog udviklet af Arkena
Danske Bank vil gerne vide, hvad kunderne mener om dem. Derfor har de fået udviklet en videoblog på deres hjemmeside, hvor alle med et webcam kan optage sig selv og lynhurtigt gøre deres mening tilgængelig. Således har Danske Bank på få dage fået serveret flere hundrede indslag med relevanteinformationer, der kan bruges til at optimere deres kundetilfredshed. Video-bloggen er udviklet af Arkena i samarbejde med Danske Bank og Zupa.

Læs mere


02.06.09 Vi er nu klimavenlige på nettet


Brugen af internet og computer er i dag årsag til mere CO2-udledning end luftfarten! Derfor har vi tilmeldt os et initiativ, hvor virksomheder – store som små – går sammen om at neutralisere den CO2, deres hjemmesider udleder. Det sker ved, at virksomhederne samlet laver et køb af certificerede CO2-kvoter, der cleares i Energistyrelsen. Bag initiativet CO2-neutrale hjemmesider står:

Ingenco2.dk
Se vores certificering

Maj

15.05.09 Prøv WebTV gratis i 14 dage


Overvejer du at bruge video på dit website eller intranet? Mangler du et sted at afprøve dine idéer, inden du investerer i en platform? Nu kan du prøve Arkena WebTV helt gratis i 14 dage og selv teste, hvor simpelt og hurtigt det er at uploade dine videofiler og publicere dem på nettet, molitelefoner, iPods m.m. Du skal blot kontakte os, så sender vi dig et login til vores WebTV demosite. Du forpligter dig ikke til at købe produktet. Ring på telefonnummer (+45) 331707363 eller skriv til:


karsten@arkena.dk

Læs mere om Arkena WebTV

12.05.09 Oplev Roskilde Festival på WebTV


Oplev Roskilde Festival på web-tv
"Vi har længe ønsket os en god platform, som kan præsentere filmmateriale fra festivalen. Vores arkiver bugner med materiale, som vi er sikre på, at alle Roskilde-fans er meget interesserede i at se," siger Roskilde Festivals talsmand Esben Danielsen.

Nu har Roskilde Festival så lanceret sin egen WebTV-platform, hvor du kan se klip fra tidligere år, koncertoptagelser og interviews med aktuelle festival-bands. Hvis du vil opleve stemningen fra dette års festival hjemme fra stuen, kan du under arrangementet dagligt se filmklip fra koncertområdet og koncertoptagelser på roskilde-festival.tv.

Indslagene produceres af Papagaio Film.

Løsningen er baseret på Arkenas tekniske platform. Den indeholder en række interaktive funktioner, der er med til at skabe viral markedsføring og netværk omkring festivalen. F.eks. kan brugerne rate og kommentere på klips. De kan abonnere på RSS-feeds, videresende links til den fede koncertoptagelse til vennerne og dele klips på sociale netværk som Facebook. Det er også muligt at sprede klips på blogs og hjemmesider. Herunder har vi f.eks. embedded video fra Roskilde Festivals platform.

klik for at se klip fra Roskilde Festival web-tv


Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du vil vide mere om løsningen eller om muligheden for at bruge WebTV.

April

22.04.09 Se Danske Invests generalforsamling på WebTV


Danske Invest generalforsamling på WebTVDen 16. april webcastede vi Danske Invests generalforsamling, så deres mere end 250.000 medlemmer har mulighed for at følge mødet på internettet. Det i sig selv, er der ikke så meget nyt i, da virksomheden er fast webcastkunde. Nyt er det til gengæld, at Danske Invest i år har valgt at præsentere webcastet i en WebTV-løsning, som giver mulighed for at tilpasse indholdet i mundrette bidder.

Løsningen består af en player branded efter virksomhedens design, hvor video og powerpointslides mixes sammen. På WebTV-platformen er generalforsamlingen klippet op i separate klip, der er overskueligt listet over hinanden med screendumps af de forskellige talere og korte, beskrivende tekster. Så er det nemt for brugeren at gå direkte ind på de klip, der er interessante for den enkelte. Det er også muligt at liste hvilke klip, der er mest set og at sende links til andre, der kunne have interesse i klippene.

Udover selve generalforsamlingen fik Danske Invest produceret tre interviews optaget på bluescreen, hvor virksomhedens ledelse bl.a. uddyber status på årets investinger.

Se løsningen


15.04.09 Sådan producerer du indslag til WebTV


Mangler du basale redskaber og vejledning til, hvordan du producerer og publicerer indslag til WebTV? Så kom til WebTV-kursus hos Arkena i København mandag d. 18. maj 2009 kl. 09-16. Kurset består af to dele: En teoretisk del, der sætter fokus på, hvordan WebTV fungerer, og hvordan det kan skabe værdi. En praktisk del, hvor du får indsigt i vejen fra produktion til publicering af video på nettet.


Download invitationen

Se vores eventkalender

Marts

26.03.09 Nyt gåhjemmøde om produktion af video til nettet

Så holder vi igen gratis gåhjemmøde, hvor du kan få du gode råd, redskaber og idéer til at komme i gang med kommunikation i levende billeder. Vi vil bl.a. gennemgå en række cases, strategimodeller og zoome ind på vejen fra produktion til præsentation. Mødet afholdes hos Arkena i Struenseegade 15, 2. tv torsdag d. 14. maj kl. 15-17. Kom og mød andre der arbejder eller ønsker at arbejde med videoproduktion og få inspiration til selv at komme i gang.

Download invitation

18.03.09 Gåhjemmøde fuldt booket

Der har vist sig at være meget stor interesse for vores gåhjemmøde om produktion af video til nettet onsdag d. 25. marts her hos Arkena. Så stor interesse, at vi nu desværre må lukke arrangementet for flere tilmeldinger. Vi vil undersøge mulighederne for at afholde et lignende arrangementet i nærmeste fremtid.
11.03.09 Fri Flash!

Adobe har lanceret en række nye og opdaterede programmer til både design og udvikling af Flash og AIR applikationer. Det har skabt en populær og tilgængelig platform til Flash udvikling og integration af Flash video. Også på serversiden er der kommet opdaterede applikationer til live video encoding, video transcoding og streaming.

Samtidigt offentliggjorde Adobe i januar specifikationerne til deres RTMP-protokol (Real Time Messaging Protocol). Det betyder, at det er muligt for andre firmaer at udvikle applikationer, der benytter rtmp-protokollen til audio, video og multiuser kommunikation på forskellige platforme som mobiltelefoner, spilkonsoller, tv m.m. Læs mere om mulighederne via links nederst i artiklen.

Adobe har også taget initiativ til The Open Screen Project, hvor de i samarbejde med Nokia, Sony Ericsson og en række andre store selskaber vil muliggøre en endnu større udbredelse af Flash på forskellige platforme.

Sikker serverkapacitet og styrket ROI

Hos Arkena arbejder vi altid på at imødekomme vores kunders behov. F.eks. er vi i gang med at skalere vores servercamp og udbygge samarbejdet med forskellige CDN’er (Content Delivery Networks), der understøtter video streaming, så vi kan sikre at streaming video trafikken når frem til et stigende antal brugere.

Et andet område, vi arbejder med, er at give mulighed for at trække en mere nuanceret statistik på brugen af online video. Vi vil tilbyde brugervenlige redskaber, som kan hjælpe vores kunder med f.eks. at se, hvilke videoklip der bliver set mest, og hvor meget af klippene brugerne rent faktisk ser. Man kan få helt unikke data om brugeradfærd, der kan være med til at optimere udbyttet af brugen af online video - og dermed også din ROI.

Applikationshosting giver mulighed for Rich Media Content

Arkena tilbyder også dedikeret Flash server hosting på Flash Interactive Server. Det giver mulighed for at udvikle Rich Media applikationer, der vil kunne bruges i forbindelse med bl.a. videoblogs og videochat og dermed styrke den interaktive kommunikation med levende billeder og live data.

Relevante links:

Adobe Flash Platform
Adobe udviklingsværktøjer
The Open Screen Project
Arkena Flash Hosting

03.03.09 Kom godt i gang med at producere tv til nettet

Som noget nyt afholder Arkena gratis gåhjemmøder for alle, der er interesserede i et hurtigt overblik over muligheder og metoder, når det handler om produktion af video til hjemmeside, intranet og digitale platforme. På mødet får du gode råd, redskaber og idéer til at komme i gang med kommunikation i levende billeder. Vi vil bl.a. gennemgå en række cases, strategimodeller og zoome ind på vejen fra produktion til præsentation. Mødet afholdes hos Arkena i Struensegade 15, 2. tv onsdag d. 25. marts kl. 15-17.


Download invitationen

01.03.09 Se rejsemål i levende billeder hos FDM Travel


FDM Travel viser rejsefilm på web-tvMangler du at bestille ferierejsen? Og er du i tvivl om, hvor du skal tage hen? På FDM Travels hjemmeside kan du nu se farverige film fra forskellige rejsemål og få inspiration til, hvor næste ferie skal gå hen. Rejsebureauet ønskede en mere visuel og levende markedsføring af rejsemål. Arkena har leveret den tekniske platform, som bl.a. giver FDM Travel mulighed for at kæde en videoplayer sammen med information om destinationer samt tilmeldingsformularer og relaterede rejsemål.

Se løsningen her:

fdm-travel.dk

Februar

23.02.09 Mød os på IntraTeam Event 2009

D. 4. og 5. marts 2009 afholder IntraTeam deres årlige konference om intranet og portaler. Konferencen er den største af sin slags i Danmark og tæller en række oplæg med nogle af de største internationale eksperter på området, kåring af årets bedste intranet og præsentation af forskellige cases. Arkena er sponsor på konferencen og producerer under arrangementet interviews med hovedtalerne. Kom og mød os på vores og få inspiration til, hvordan du kan optimere din interne kommunikation med levende billeder. Læs mere om IntraTeam Event 2009 her:

intrateam.dk

Januar

27.01.09 Vi søger en streaming media tekniker


Alle snakker om web-tv. Arkena gør noget ved snakken. Vil du hjælpe os? Vi søger lige nu en studentermedhjælp til stillingen som streaming media tekniker. Du bliver en del af vores produktionsteam. Det er her kundernes konkrete projekter bliver løst i en dynamisk sammensætning af it- og videokompetencer. Dine primære arbejdsopgaver vil være opsætning af udstyr og produktion af live transmissioner fra større og mindre events og arrangementer. Der er ansøgningsfrist d. 18. februar. Vi glæder os til at høre fra dig.

Du kan læse hele jobopslaget på:

Jobindex


21.01.09 Arkena sponsor på IPTV & WebTV konference

Igen i år deltager Arkena som både platinsponsor og webcaster på Copenhagen IPTV & WebTV conference, der afholdes d. 3. og 4. februar på Hotel Scandic i København. Programmet byder på en række spændende oplæg og cases med relevans for virksomheder, der vil arbejde med web-tv som kommunikationskanal. Bl.a. indtager Jyske Banks kommunikationsdirektør, Frank Pedersen, talerstolen for at fortælle om virksomhedens online tv-station, der er bygget på Arkenas WebTV-platform. Deltager du på konferencen, er du velkommen til at kigge forbi vores stand og få nærmere info om muligheder og priser i forbindelse med WebTV.

Se programmet:

cphiptv.dk

Få inspiration

Se Arkenas nyhedsbreveLæs om løsninger og cases i vores tidligere udsendte nyhedsbreve

Se nyhedsbreve

Facebook

Følg Arkena på FacebookFølg os på Facebook og se de nyeste løsninger og videoklip

Arkenas Facebook page

Showcase

Se løsninger indenfor web-tv, webcasting og videoproduktionVil du have inspiration? Tag et kig på vores showcase

WebTV og webcast løsninger